Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18891223001

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 190. Brev. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Brevet må være skrevet nogle dage efter brevet 1889. 19. december. Såfremt den foreslåede datering holder stik, er det påfaldende, at Bang ikke ønsker god jul, – men dette fravær kan måske forklares ved hans aktuelle psykiske tilstand.

Kære Nansen.

Har du ikke faaet mit Brev eller har du anset det for saa umuligt, at du ikke har fundet det nødigt at svare? Jeg vil da, om Pengene til Rejsen ej kan skaffes, helst paa en Sindssygeanstalt – hvor vel Journalistforeningen betalte nogen Tid –, ti denne Tilstand er ej at bære. Om jeg rejste direkte til Roskilde, kunde jeg vel melde mig selv paa Hospitalet. Men jeg vilde jo gerne høre fra dig først. Jeg kan ikke skrive mere, da det koster mig saa stort Besvær.

Din

H.B.

Hils.