Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18900000001

Brev fra Bang, Herman til Dahl, Kristian

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2009/148. Det 111.brev. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Ved brevet er bilagt en aflang papirstrimmel, hvor Bang uden datering har skrevet: Kære Dahl. / Lad hurtigst denne Bog, som først udkommer Onsdag, blive læst og dømt i Deres mange Blade. / Deres hengivne / Herman Bang. På brevets bagside et blyantsnummer: 10.

Bemærkninger Ud fra Bangs håndskrift og brevets placering i rækkefølgen af Bangs øvrige breve til Kr. Dahl kan det forsigtigt dateres til 1890. Bangs egne sidste artikler til Politiken blev trykt i august 1890 (samt en notits i december 1890), og brevet må tidsmæssigt skulle placeres i den periode, da Bang havde tilknytning til avisens redaktionelle liv.

Mandag.

Kære Dahl.

Vil De skrive en Artikel om Paraplyfabrikation ↄ: Hr. Polacks Montre. Herman Bing er villig. Hr. Polack er at træffe saa godt som hele Dagen i sin Forretning Købmagergade 4.

Deres Ven

H. B.