Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18900105001

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 336. Brev, 3 sider. Brevpapir med trykte initialer: H B. øverst til venstre, begge bogstaver med lang nedstreg. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

d. 5.1.90.

Kære Nansen.

Et glædeligt Nytaar. Tænkt det baade for dig og Kone og Hus og Krønike – har jeg saagu, og det baade godt og mange Gange. Men skrive det gør jeg jo først nu. Et lykkeligt Aar hjemme og ude, kære Peter N. og Redaktør.

Sér du: paa Heidenstam var jeg allerede begyndt før Jul. Her er han. Naturligvis maa jeg nu uopholdelig have Pengene. Dette bliver nok en fjorten Sider. Kan du lade Langhoff sende 70 Kr.? Men helst Mandag, da jeg skulde rejse til Eiby Tirsdag Aften. Onsdag Aften kommer jeg saa til København paa tre Dage.

Jeg vedlægger et Mnskrpt. Véd du, at det er meget mærkeligt i al sin Forskruethed. Og "Samuel Weller" – dets Forfatter – er vor eneste virkelige Humorist. Navnet tør jeg ikke sige dig. Manden er Kaptejn i Generalstaben. Lad saa Pengene strax afgaa, for at jeg kan komme afsted.

Din

H.B.