Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18900414001

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Niels

A København, Rigsarkivet, Personarkiv 6026: Niels Neergaard, III: korrespondance; intet blyantsnummer. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Dateringsforslaget er et gæt ud fra følgende omstændigheder: Fra februar 1890 havde Vilhelm Møller overtaget de månedlige teateranmeldelser i tidsskriftet Tilskueren under overskriften »Teatrene«. I et brev til Dagmar Neergaard, dateret 18.4.1890, antyder Bang, at han på daværende tidspunkt længe har ventet brev fra hende. ‒ Niels Neergaard (1854-1936) var 1884-1892 redaktør af tidsskriftet Tilskueren

Mandag.

Kære Neergaard.

Jeg sender Dem her en Artikel af en ung Mand, som er meget dygtig. Artiklen synes mig udmærket. Med Vilhelm Møller vil den ikke kollidere. Forfatteren vil være meget lykkelig, om De tager den.

Sig mig, hvorfor hører jeg dog aldrig mere fra Deres Kone? Det gør mig meget ondt. Brevene fra hende var mig altid saa stor en Glæde.

Lad hende læse Artiklen, som vist vil interessere hende. Og hils hundrede Gange.

Deres Ven

H. B.