Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18900927002

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Dagmar

A København, Rigsarkivet, Privatarkiv 5866: Dagmar og J.A. Lemming, A.II; intet blyantsnummer. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Det kan formodes, at Bang har sendt dette som rekommanderet brev sammen med sit manuskript til artiklen »Betty Borchsenius. Et Blad af dansk Teaterhistorie« ‒ og dermed at brevet er afsendt den samme dag som hans telegram til fru Neergaard i Rudersdal, Holte. Fem dage i begyndelsen af oktober 1890 er det sandsynligt, at Bang har givet oplæsninger i jyske byer. ‒ Indtil 1892 var Dagmar Neergaard unavngiven redaktionssekretær for sin mand, da han 1884-1892 var redaktør af månedsskriftet Tilskueren

Fredensborg.

Kære Ven.

Jeg sender hermed »Betty Borchsenius«, paa hvilken jeg har arbejdet siden hun døde. Jeg haaber, De vil sé, at Artiklen godt kan komme sént ‒ da den er et ret stort Teater-Opgør.

Jeg telegraferede, fordi jeg beder Dem saameget strax skrive til Philipsen om at sende mig Honoraret ‒ kan det blive 50 Kr.? Det er vældig langt. Naar De skriver imorgen, kan han sende dem herud, saa jeg har dem Mandag Aften ‒ og jeg skal Tirsdag til Jylland paa Turné fem Dage.

Hvormeget jeg havde at sige Dem.

Den Artikel har taget mig fjorten Dage.

Naar flytter De til Byen.

Hils Neergaard.

Deres Ven

H. B.

Hvem er Teateranmelder?