Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18901208001

Brev fra Bang, Herman til Dahl, Kristian

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2009/148. Det 116.brev. Brev, 3 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Skråt over Bangs datering er med fremmed hånd skrevet: 9de Decbr. 90 , antagelig af Kr. Dahl; 9de er rettet fra: Begyndelsen af. På side 3 et blyantsnummer: 14.

Bemærkninger Den sekundært påførte datering skyldes formentlig brevmodtageren. Den 9.12.1890 var imidlertid en tirsdag; med forbehold for, at Bang kan have taget fejl af ugedagene, foretrækker udgiveren dateringsforslaget 8.12.1890.

Fredensborg. Mandag

Kære Dahl.

Jeg lægger »Interwiewet« ved ‒ maaske er det undgaaet Deres Øjne.

Sér De, for hver Gang De staar i disse to store Blade, er jo meget vundet. Redaktionerne vænner sig til Dem, og De véd selv, hvad »Vanen« vil sige i den daglige Gænge ved et Blad.

Det Næste, De nu skal sende det Blad, er: »Ibsens Stykke kommer« ‒ og saa fortælle om, hvordan København venter og tager imod Skuespillet.

Hent Judic-Billetter hos Hennings . Og send strax efter Forestillingen et kort Brev til Göteborg. Hun skal vist derhen, hvad De jo kan faa at vide i Musikhandelen. Hun er ogsaa Stof for Helsingborg. Sig hos Hennings, at De har baade Göteborg og Helsingborg.

Jeg spekulerer paa, at De vist kunde faa nogle Korrespondancer til »Berliner-Tageblatt«. Vi kunde lade det oversætte af en Translatør.

Hils Deres Kone.

H. B.

Har De skrevet om Tuberkulosen?