Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18901225001

Brev fra Bang, Herman til Dahl, Kristian

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2009/148. Det 120.brev. Brev, 2 sider. Fortrykt brevpapir: tegning af Fredensborg Slot i en cirkel, grene med to fugle samt bådebro med flag ved Esrum Sø. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Over Bangs datering er med fremmed hånd skrevet: 1890 , antagelig af Kr. Dahl. På side 2 et blyantsnummer: 17.

Bemærkninger Det sekundært påførte årstal skyldes formentlig brevmodtageren. Dette dateringsforslag tages til følge. Bang indbyder ægteparret Dahl til at tage »herud« og blive nogle dage, hvad udgiveren tolker således, at Bang stadig bor i Fredensborg

Juledag.

Kære Dahl.

Saa er da den Juleaften ovre. Jeg sad ‒ i Dagmar-Hotellet.

Kommer Deres Kone og De saa paa Lørdag? De maa jo til Fru Heibergs Bisættelse. Efter den tager De saa herud, saa De er her Kl. 5 til Middag. Og saa bliver De her begge to til Tirsdag Morgen. Husk, at der vist sendes mange Kranse fra Norge . De norske Studenter sender en. Saa sés vi altsaa Lørdag til Middag.

H. B.