Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18910401004

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Dagmar

A København, Rigsarkivet, Privatarkiv 5866: Dagmar og J.A. Lemming, A.II; intet blyantsnummer. Brev, 2 sider, stift kort. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Er måske skrevet i februar-marts-april 1891? ‒ Indtil 1892 var Dagmar Neergaard unavngiven redaktionssekretær for sin mand, da han 1884-1892 var redaktør af månedsskriftet Tilskueren

Mandag.

Kære Fru Neergaard.

Der er mange Ting, hvorom jeg ønskede lidt Besked.

1) Hvad er der blevet af »Kvinder«?

2) Er min Artikel dog ikke sat? Det maa jo være høj Tid. Muligvis er en Korrektur sendt til Taarbæk. Jeg beder isaafald om at faa en ny Korrektur sendt hertil Studiestræde 4.

Naar Artiklen er sat, skal jo Fru Andreasen have Pengene. Vis mig den Godhed, kære Fru Neergaard, ikke at forhale denne Ting, og tilgiv mig, min Ven, al den Møje, jeg volder Dem.

Til at besé »Læseforeningen« er jeg hver Dag beredt. Send mig saa Korrekturen. Hils Rigsdagsmanden.

Deres Ven

H. B.