Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18910500001

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 60. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Udgiverens dateringsforslag ligger fra marts til september 1891, men er meget forsøgsvist, så længe Bangs omtalte foredrag samt den følgende oplæsning i Casino ikke er blevet påvist.

Torsdag.

Kære Peter,

Nei – det Foredrag var mig for meget – at ogsaa alt skal gaa galt for mig; – at jeg skal staa og sprøite om mig med sligt skidt, naar jeg havde saa meget udmærket i mit Hoved. Men jeg kan ikke tale i dette Land. Maaske hvis jeg nu skulde holde dette Foredrag igen.

Jeg er saa elendig, at du ei begriber det. Skal Fredag Aften læse høit; i Kasinos lille. Program: "Frøken Mimi " og "Stakkels Mutter Jonsen " bring mig disse to Ting. Af mig selv læser jeg ikke mere.

Har siden Foredraget svælget i Krampe, Morfin, Kreditorer o:s:v: Græder hele Dagen.

Husk Friedheim . Vil du, jeg skal gaa til ham? Jeg taler bedre tysk – og saa bagefter sige dig det?

Adieu.

Herman.