Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18910930001

Brev fra Bang, Herman til Hansen, Ida

A København, Privateje, Gengivet efter udgiverens afskrift af det originale brev, foretaget under eftersynet til Bruun Rasmussens online-auktion 936, september 2009, nr. 4058. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Brevets tilhørende kuvert er frankeret med et 8-øres frimærke og poststemplet: Kjøbenhavn K / 30 / 9 / 12-1 1/2E . Bang har skrevet modtageradressen: Fru Ida Hansen / Moseløkkegaard / Charlottenlund

Bemærkninger Dateringsforslaget retter sig efter poststemplet; det pågældende stempel bærer intet årstal, men ud fra brevets ordlyd kan det sandsynliggøres, at året er 1891. ‒ Ida Hansen var datter af den velhavende bandagist Anton Rasmussen (1824-1900), der bl.a. ejede flere ejendomme i København og landstedet Gammel Mosehøj i Ordrup Krat, nord for København (se bogen Hans Nikolaj Hansen og hans Raderinger , udgivet i 1931 af Den Danske Radeerforening). Bang skriver fejlagtigt hendes Charlottenlund-adresse som »Moseløkkegaard«. ‒ Omfanget af Ida Hansens sceneoptræden i disse år er uoplyst, bortset fra privatforestillingen 22.3.1891 på Frederiksberg Morskabsteater

Studiestræde 4.

Kære Markise!

Deres Neveu, Kaptain Raoul de Gérant, er ‒ som altid ‒ i Pengetrang og ‒ mer end ellers ‒ syg. Han skal derfor paa Rejse. Men Kaptainen har ikke Midlerne og beder Dem derfor paa sine Knæ, kære Tante, hjælpe ham.

Det vil sige: Vil De ved en Privatforestilling medvirke i »Gnisten« til Fordel for mig.

Det skulde være den 31 Oktober paa Folketeatret.

Sig ikke Nej. Altid Deres

Herman Bang.