Christianssand. Norge
Onsdag.
Kære Ven.
Ja ‒ her sidder jeg og bliver siddende.
Om jeg havde Tid og Mod til at fortælle Dem, hvilke utænkelige Gemenheder Nansen og Esmann her har begaaet. De har bogstavelig snigmyrdet ‒ ja, der er intet andet Ord saavist som gives Mord, hvor man ikke tager selve Aandedrættet fra den »myrdede« ‒ en Landsmand i et fremmed Land.
Jeg har tiet ‒ som altid.
Men i denne Sag vil der ikke blive tiet i al Evighed.
Her har De min »Hedda Gabler« ‒ min højt beundrede Forelæsning, for hvilken Ibsen takkende omfavnede mig foran Publikums Øjne.
Naa ‒ den virker ikke saadan, naar den læses.
Send mig Honoraret paa en Postanvisning ‒ strax. Jeg blev i Christiania bestjaalet for alt mit Tøj.
Gid vi kunde tales ved en Time.
Jeg maa have Korrektur, da Forelæsningen jo maa sendes Ibsen.
Hils »Niels« og »Paul«.
Herman.