Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18920424001

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Niels

A København, Rigsarkivet, Personarkiv 6026: Niels Neergaard, III: korrespondance; intet blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Skal formentlig dateres til april 1892 (den nøjagtige dato er et gæt). Ifølge brevets ordlyd sigtede Bang på brevets tidspunkt mod at forlade Kristiansand »om en fjorten Dages Tid«. Det vides, at han rejste derfra i begyndelsen af maj 1892 ‒ men til Sæby i Vendsyssel, ikke til Paris. ‒ Niels Neergaard (1854-1936) var 1884-1892 redaktør af tidsskriftet Tilskueren

Christianssand. Søndag.

Kære Neergaard.

Jeg vil nu gerne rejse herfra om en fjorten Dages Tid og vil rejse via Anvers‒Bruxelles. Men jeg maa til Endemaalet skrabe Penge allevegne og vilde derfor saa gerne spørge Dem, om De troede, det var muligt at bevæge Philipsen til at give mig Kr. 100 mod at jeg skriver Breve om Pariserteatrene som i sin Tid Schandorph og afdrager det halve for hvert Brev.

Sé at bevæge ham dertil, kære N.

Hils Fru Dagmar saa mange Gange. Naar skriver hun mig vel en Smule til.

Deres hengivne

H. B.