Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18920701001

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Dagmar

A København, Rigsarkivet, Privatarkiv 5866: Dagmar og J.A. Lemming, A.II; intet blyantsnummer. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Dateringsforslaget er et omtrentligt gæt. Bang bosatte sig i maj 1892 i Sæby for resten af året. ‒ Til og med 1892 var Dagmar Neergaard unavngiven redaktionssekretær for sin mand, da han 1884-1892 var redaktør af månedsskriftet Tilskueren

Sæby. Fredag.

Kære Ven.

Bliv ikke vred over, at jeg bebyrder Dem med endnu tvende »Digte«. Det skal blive de sidste for lange Stunder. Og de faaes for 10 Kr., som jeg »beder mig tilsendt pr. Omgaaende«. De maa trykkes sammen med de andre.

Vejret er henrivende og Skoven ved Aften vémodigt skøn. Kun mit Humør er umuligt. Men det er det Humør da altid. Nu skal De snart rejse. God Fornøjelse og rige Dage i den korte Sommer.

Man maa jo tage Glæde, hvor den findes. Livet er saa kort og Somren ‒ endnu kortere.

Adieu très chère.

H de B.