Herman Bangs Breve: 18920930001

Sæby. 30.9.92.

Kære Ven.

Dette interessante Stykke NovellistikN er fire Dages Arbejde.

Hvor Deres sidste Brev var tungsindigt. Hvordan man skal fylde Livet? Hm, jeg tænker: med Tankeløshed. Ti med Følelser lønner det sig dog virkelig altfor ilde at fylde det. Og at fylde det med Dumheder ‒ giver Tømmermænd.

Se til vor gode Ven Esmann. Han forstaar det. Han rejser rundt med sin »kære Familie«N og lader sig fremkalde. Enfin, han har ganske Ret. Forleden sagde han om mig: Nu bør han være færdig ‒ nu maa han virkelig gaa. Han tilføjede ikke, hvor jeg skulde gaa hen, og selv synes jeg, at jeg er saa nogenlunde gaaet fra »den større Skueplads«. I alle Fald er det sikkert: jeg tager saavist ingen Plads op hverken for ham eller hans Familie.

Ellers véd jeg intet. Denne Stad er lille og dens Liv er ikke Begivenhedsrigt. Blade og Bøger er mit Tidsfordriv, og mine Drømme hedder ikke mere Luftkasteller men Erindringer. Meget glædede mig VedelN, der fandt »Under Aaget« i Slægt med den markskrigeriske Reklame. Den gode Mand. Det var hans Helt, Hr. Niels MøllerN, som en Gang fandt »Ved Vejen« »ganske vist ikke betydelig men dogA ‒ en Fortælling, som kan læses af mange med Fornøjelse«.

Lidt Sladder kunde De gerne skrive til mig. Her staar man saa ganske udenfor. Ove Rode med Fruen LineN arriverer idag til Bangsbo, hvor Fru LinnemannN ved Skærsommertid herskede et Par altfor korte Uger. Nu er det Lines Tur ‒ vive la France! (det er hendes Yndlingsrose). Dame P. Linnemann var da opført mellem »Personalet«. Men naar oprinder Debut'ens Dag? Til mig sagde hun: »Jeg kan ikke prøve. Hos mig kommer det først om Aftenen«. Jeg sætter megen Pris paa dette, som først arriverer om Aftenen.

Vil De med vanlig Opofrelse faa 20 Kr. af Philipsen for dette og sende mig dem her paa Mandag. Tirsdag skal jeg til min Søsters BryllupN, hvis jeg faar Pengene skrabet sammen.

Paa Mandag skal altsaa Neergaard ud paa »Kasernen«. Velbekomme ham. Men De bliver nok Ministerfrue og kender ikke mer en gammel

H. B.