Paris. Rue de L'Abbé de L'Épée. 14.
Kære Ven.
Tilgiv, det har varet saa længe. Men jeg har været syg og er det endnu. Det er Nyren.
Ja ‒ det maatte jo blive til det. Jeg har tænkt det i aarevis. Om nu alt maatte gestalte sig til Lykke. Teatret er paa én Gang det Største og det Ringeste og i vore Dage er det tiest det Ringeste.
Naturligvis skriver jeg saa gerne til Lindberg. Men véd De, at han er i Helsingfors? Der er det dog lidt svært at rejse hen. Saa kunde De da akkurat ligesaa billigt gøre en »Studierejse« til Paris. Men, aa, Gud hjælpe os ‒ jeg skulde paa Lægens bestemteste Befaling »rejse« til Versailles og kommer ikke en Gang saa langt.
Rollen maa vist være god ‒ jeg kender Stykkets Indhold.
Fremfor alt: Bevar Dem selv og gør aldrig »Teater«. Det er der nok til.
Deres Ven
Herman B.
Skriv snart.