Kære Peter.
Tænk dig – Wittrups Lunger er angrebne begge. Der er næppe noget Haab.
Kan du huske den første Aften vi tre var sammen paa Nørregade. Du kom, tror jeg, hjem fra Selskab, og du sagde, da han var gaaet, at han havde et "tragisk" Blik.
Den ulykkelige. Hans Liv havde vist med Smerte betalt Indsatsen – og nu kommer han ikke til at spille Spillet.
Sig mig, om Hensigtsløsheden ikke undertiden kan oprøre.
Herman.