Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18941128001

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Dagmar

A København, Rigsarkivet, Privatarkiv 5866: Dagmar og J.A. Lemming, A.II; intet blyantsnummer. Brev, 3 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Fra november 1894 til maj 1895 var Bang indlogeret på en pension i Sandvika, 13 km vest for Kristiania (Oslo). ‒ Johan Knudsen var i 1895-1897 meddirektør for Dagmarteatret i København, sammen med sin bror C. Riis-Knudsen. I sæsonen 1894-95 stræbte Dagmar Neergaard efter at få sin debut som skuespiller, enten på Folketeatret eller på Dagmarteatret

Sandviken. 28.11.94.

Kære Dagmar.

Ja, min Ven, jeg ved næppe, hvad jeg skal skrive, for den hele Sag gaar saa langt fra som jeg vilde synes var godt og ret. Jeg skriver nu til Abrahams for i alle Fald at faa en Ende paa det. At Johan sender Brev paa Brev nytter jo forbandet og for lidt. Men jeg kender hans Passion for at give Raad. Spille skal og maa De. Hvis jeg blot havde nogen Indflydelse. Men desværre ‒ jeg er sagtens den magtesløseste af alle. I hvert Fald skriver jeg nu til Abrahams saa indtrængende som et Menneske kan og er og bliver Deres Ven

Herman B.

Jeg har en Plan, som jeg ikke vil sige Dem nu. Men om andet glipper, maa den bringes til Udførelse og den maa da lykkes. Tab derfor ikke Modet. Naar jeg tager mig sammen som nu, kan jeg dog maaske endnu udrette et og andet for mine faa Venner.