[1895. ca. 21. marts], torsdag. Sandvika, ved Kristiania

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Dagmar

A København, Rigsarkivet, Privatarkiv 5866: Dagmar og J.A. Lemming, A.II; intet blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Fra november 1894 til maj 1895 var Bang indlogeret på en pension (eller måske på skift på flere pensionater) i Sandvika, 13 km vest for Kristiania (Oslo). ‒ Johan Knudsen var i 1895-1897 meddirektør for Dagmarteatret i København, sammen med sin bror C. Riis-Knudsen. I sæsonen 1894-95 stræbte Dagmar Neergaard efter at få sin debut som skuespiller på Dagmarteatret og opnåede det 4.5.1895

Sandviken. Torsdag.

Ja, kære Ven, jeg havde sendt Bogen forlængesiden. Men jeg har haft svære Tider med Flytning og Penge o:s:v: ‒ oh, o:s:v:. Og desuden ‒ jeg har set, jeg kan ikke instruere paa den Maade. Jeg kan kun vise og kun give Anvisninger, naar eller mens jeg sér. Ca se comprend... Saa hvad denne Rolle angaar... ja, hun maa fremfor alt »se ud af noget«. Man maa se og føle en aandelig Betydning, der kan illudere som Byrd. Rollen er skreven for Mme Pasca ‒ »cette femme du monde qui joue la comédie« ‒ skreven over et Ydre og en Allure. Men naar man ikke har det »Hertuginde-Væsen«, saa kan kun Aandsbetydningen, som man kan lægge bag, hjælpe over Skærene...

Fru G. var sagtens en Teaterhertuginde. Det kan De nu aldrig blive. Altsaa maa De gaa Inderlighedens Vej og bliver De ikke nogen Hertuginde, er De allenfals af vort bedste Selskab.

Bær ikke for tunge Rober. Paa vore Teatre antyder man ofte Fornemheden ved Stoffernes Tykkelse og saa ‒ ‒ bliver Kjolerne netop Hertuginderne for tunge.

Ja, kære Barn, læs nu Bogen og godt Mod. Jeg er trist og syg.

Herman.