Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18960401001

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Dagmar

A København, Rigsarkivet, Privatarkiv 5866: Dagmar og J.A. Lemming, A.II; intet blyantsnummer. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Håndskriften peger på året 1896, og det må formodes at brevet er skrevet i København. Der foreslås en datering til foråret 1896, måske april? ‒ Det vides ikke, hvor Dagmar Neergaard var på vej til at rejse hen, men efter ordlyden at dømme formodentlig til udlandet

Onsdag.

Min egen kære Ven.

Jeg kan ikke komme at sige Dem Farvel. Men alle mine Tanker er hos Dem og følger Dem. Tro mig ‒ vi sés snart og det herhjemme. Minder, som ikke kan brydes, vil igen føre Dem hjem til os alle.

Herman.