[1896. 11. maj], mandag. Bangsbo

Bangsbo. Mandag.

Tak for Deres Breve, kære Barn. Jeg kan ikke sige, at den Odense-UdflugtN netop har enthusiasmeret migN. Jeg er ikke saa sikker paa, at alle Københavns store Sukces'er "smælder"N rigtigt i Provinserne. Men – qui vivraN ... Sig i hvert Fald til Peter, at han baserer Reklamen paa Deres Overgang til Kongens NytorvN. Det er der, man skal ta'e Rakket ... De véd vel nu, at jeg er her ganske alene. Hvad der giver Ro men ogsaa Tungsind. Egenlig er der kun en eneste Ting, efter hvilken jeg længes: Døden. Jeg véd godt, at en Krop som min vilde gøre megen Modstand mod Døden. Men jeg tror alligevel, jeg vilde kunne bære de korte Rædsler med Mod – ved Tanken om, at de Lidelser var de sidste ... Men véd De, tage sit eget Liv kan man ikke. Selv naar jeg var ulykkeligst, er der bagefter altid kommet Dage, hvor jeg fik udrettet et eller andet, som uden mig maaske ikke var blevet udrettet. Og de Magter, som har sendt os ind i Livet, de synes jo at fordre – i hvad Hensigt? – en Dags Gerning af os for bagefter at lønne os med en lang Nats Søvn – – – Naa, ja. Jeg har idag igen læst den Brochure om Duse N og lægger her indeni den Side, hvor Ristoris Brev staar. Disse to Ting gjorde ogsaa De vel i at huske ... Hvor De tror paa Livet og har mange Maal og mange Ønsker. Gid De aldrig maa visne i Deres Hænder.

Jeg gaar rundt i Huset og tænker paa, hvordan alt skal indrettes, naar De og Peter kommer. Johan vil ha'e, De skal komme om Aftenen. Og saa vil jeg plante Fakler i Gaarden, for det er jo dog paa en Maade Deres BryllupsrejseN. Men De maa huske, at det er en lille bitte hvid Gaard og alt det Dejlige, det sér man først rigtigt, naar man kommer herind. Her er saa mange Malerier og saa mange Sølvkar og gamle Bægre. Alt det Sølv vil vi ha'e paa Bordet .... Men først kommer Gina, BjørnN og CharlotteN. Hendes Turnée skal spise Frokost her, Gud Herren straffe mig, og jeg skal have "den Ubesmittede"N tilbords. Jeg hader den lille Gulspurv. Jeg ved saagu' ikke selv hvorfor. Men jeg har altid syntes, at hun var en plebejisk lille Person, der ikke passer i godt Selskab undtagen – tilgiv – maaske i en Seng. VilhelmN synes mig det største Krondyr i de danske Skove.

Jeg vilde have skrevet et langt Brev men jeg er for umulig idag. Sig til Peter, at der skal i Odense ingen Scene-Instruktør paa PlakatenN – lad ham meddele Rodemestren N det som mit Ønske. Man er ikke vant til de Kruseduller i Provinsen og man bør ikke unødig udfordre det fortræffelige Publikum i Stiftshovedstaden Odense .... Om Gina melder stedlige Blade, at den berømte Sangerinde synes stærkt anstrængt. Ejheller er Tilstrømningen saa mægtig. Paa Lørdag sjunges de "Aabne Vande "N her og paa Søndag i Sæby. Sidstnævnte Stad har syttenhundrede Indbyggere. Men Bangsbo-"Hotel" er jo i Nærheden. Paa denne Gæstgivergaard tager det norske Kunstnerpar ligeledes ind i PintsenN.

Lev vel, Barn, og en hjertelig Hilsen til den Kommitterede GyldendalN.

Herman B.

Gid det var meget snart, De kom. Der er et dejligt Maleri af Fru Slott-Møller, som jeg vil bede Johan om at maatte hænge op i Deres Værelse. Det ligner, synes jeg, Gurre, som en Sommernat er steget af Søen – en Drøm om et Slot mer end et SlotN .... Imorgen skal jeg da igen tage fat paa min BogN. Jeg bliver syg alene ved Tanken. Men kunde jeg dog blot – og var det kun paa en eneste Halvside – faa fæstet det virkelige Udtryk for den store Lidelse .... Kan jeg ikke en Gang detA, er jeg saagu ingen Digter, som det er værd at rejse sig for. Og det højst rimelige er vel, at jeg heller ikke er det ... Jeg drikker Sodavand og Kaffestrømme samt læser. Idag læste jeg "Muhammed "N. Børnlille, det er udmærket tænkt men for smaat skrevet. Det er græsseligt at klistre store Navne paa smaa Mennesker. Verdenshistorien er et Rustkammer, hvor mindre Digtere kun henter sig tveeggede Sværd .... Forresten tror jeg, at den hele Komedie, ret beset, handler om Fanny Esmann ogsaa kaldet den frimodige Svømmerske .... Allons doncN.