1897. 1. januar [fredag]. [København]

Nytaarsdag 97.

Nej, kære Hr. Hirschsprung, nu maa De ikke blive vred ‒ men jeg kan ikke søge det LegatN. Det er mig ganske umuligt. Det er jo alle dem, der er yngre end jeg, som nu skulde have det; og jeg kan ikke staa dem i Vejen. Det er, ja, det er imod min Følelse. Jeg er nu en Gang sprungen over, og jeg har (saaledes føler jeg det) ingen Ret til at spærre de andre Haabet, de, der nu med Rette staar for Tur.

Er De vred derover?

Dem er jeg oprigtig taknemmelig for Deres Godhed i denne Sag. De Herrer, som bortgiver Legatet, vil angaaende mig forstaa, at jeg er en fjollet og urimelig Person, som tager seksten Bestemmelser og tilsist den dummeste. Dem vil de kun finde hjælpsom og elskværdig. I hvert Fald beder jeg Dem ikke være fortørnet paa

Deres oprigtig hengivne

Herman Bang.