Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18970117001

Brev fra Bang, Herman til Hirschsprung, Aage

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2011/94; intet blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Datoen »1.2.97« er tilføjet med blyant, formodentlig af Aage Hirschsprung.

Bemærkninger Fra torsdag 7.1.1897 havde Bang opholdt sig en række dage i Aarhus og i Viborg; som Aftenbladet s udsendte medarbejder skrev han om en havnestrejke i Aarhus og deltog i begravelsen af tre ofre for en brandulykke i Viborg, hans reportager om sidstnævnte er trykt i Aftenbladet 12. og 13.1.1897. ‒ Brevets sekundære blyantsdatering 1.2.97 må anses for fejlagtig.

Leopolds Hotel. Søndag.

Kære Hr. Hirschsprung.

Deres ved Hjemkomsten forefundne Brev har bedrøvet mig meget.

Sagen var denne.

Jeg blev i Viborg syg og Natten til igaar maatte, da Besvimelsesanfaldene tiltog, Lægen hentes. Som altid paa mine Rejser slog mine Rejsepenge ikke til og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulde gøre. Men om noget Misbrug af Deres Godhed er der sandelig ikke Tale. Det maa De tro.

Deres hengivne

Herman Bang.