Redaktion: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

[1897. 16. juli, ca., fredag]. [København]

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 53. Brev. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Brevet er antagelig skrevet fredagen efter avisartiklen om togulykken i Gentofte.

Kære Ven.

Jeg er paany saa daarlig som sjældent og al min Tid maa jeg ligge i Sengen paa Grund af Smerterne i mit Hjerte. Tænk dig forleden, da jeg var halvt bevidstløs, blev jeg uafladelig ved at spørge: Hvordan har Fru Nansen det? Uafladelig og glemte saa Svaret igen .... Det var vel de ti Spalter Mandag Morgen om Gentofte, som var for meget for mig.

Vil du ikke lade mig faa Jeres to "Sommerpakker", saa jeg har noget at læse? og var der et Manuskript – eller flere – som du ønskede gennemlæst, da staar jeg helt til din Tjeneste.

Sig mig med to Ord, hvordan Betty har det. Tusind Hilsener til hende.

Axel Henriques beskyldte mig forleden ret tydeligt for at være betalt af Gylden-Bladet for mine Angreb paa "Geniet Bojesen". Voyons.

Herman B.