[1898. 1. marts] tirsdag. [København]

Tirsdag.

Kære Hirschsprung.

Ja ‒ det er mange Dage siden De fik ManuskriptN ‒ jeg ved det nok. Men jeg slider Dag og Nat og jeg kan ikke faa nedskrevet alt, hvad jeg har i mit Hoved. Men det er idag den første, al min Gage er optaget og jeg har ingenting. Lidt maa jeg have. Ellers tager de Sengeklæder og det Hele. Send mig treds Kr. her op paa Folketeatret ‒ Indgang ved Volden ‒ inden Kl. tre ‒ for Himlens Skyld. Og, kære Hirschsprung, en Bøn har jeg til Dem. Mine Hjælpekilder er udtømte efter denne frygtelige Sommer og Vinter. De kender Mennesker og rige Mennesker. Andre Kunstnere hjælpes. Kan De ikke gaa til en Mand og bede for mig. At han gav mig de trehundrede Kr. som skænkede mig Fred i en Maaned. Jeg er saa udslidt, saa forpint, sa udtraadt, at jeg segner ‒ ‒ og jeg har ingen Udveje mere. Tænk Dem om. Det var dog muligt, at Deres Godhed fandt Raad, hvor jeg ingen Sti sér. Og, som sagt, det gøres nødigtN. Her ved TeatretN har jeg faaet, hvad jeg kan men nu vilde de Penge hjælpe.

Paa Torsdag skal De faa Manuskript. Men send mig de treds Kr. inden tre herind paa Teatret og aflever Konvoluten til Portneren. Ellers gaar det Hele galt. Og ikke ‒ derom beder jeg ‒ et Ord til nogen om dette stakkels Brev:

H. B.