Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18980918001

Brev fra Bang, Herman til Hirschsprung, Aage

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2011/94; intet blyantsnummer. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Datoen »19.9.98« er tilføjet med blyant, formodentlig af Aage Hirschsprung.

Bemærkninger Datering: Bangs angivelse af ugedag i kombination med brevets sekundært anførte datering.

Søndag.

Nej, kære Ven, jeg kan ikke faa fri nogen Formiddag. Hr. Severin Abrahams er en streng Arbejdsgiver, der, »for at Personalet ikke skal gaa ledigt«, ansætter Prøver og Prøver paa Stykker, som skal spilles om to Maaneder. Og det vilde være ham en uudholdelig Tanke, at hans Sceneinstruktør havde fri en Dag, hvor der kan arbejdes.

Vedlagte vil jeg have som Motto paa »Det hvide Hus«.

Naar skal vi saa gøre Bogen færdig? Naar De kommer ind fra Landet?

Deres Ven

H. B.