Herman Bangs Breve: 18990309001

Torsdag Morgen.

Kære Hirschsprung.

Jeg er nu kommet saa vidt, at alt, hvad der var mit Liv, er ude af det Heksekøkken, som har heddet Slagelsegade. Kun jeg selv sidder her endnu. Og idag skal jeg ind i mit nye »Hjem«N. Men som det altid gaar. Pengene slaar til ‒ til det afgørende Moment. For iaften at komme under Tag maa jeg have halvandethundrede Kroner. De vil sige, at det bryder alle Aftaler, at ForlagetN endnu intet iaar har set for alle sine Penge. Det er sandt. Men lad mig nu komme bort og skænk mig de nødige Aftner, saa »Elskov« bliver færdigN. Jeg har Hjernen fuld af Bøger og jeg har jo intet andet end at arbejde.... saasnart jeg igen har den Stol, paa hvilken jeg kan sidde. Tilgiv Skriften, men jeg lider saa ulideligt denne sidste Morgen her. Send ‒ men uden Ord, ti jeg ved jo, hvad De tænker ‒ Pengene med Bud'et. Saa spiser jeg til Middag i mit nye Hus »Hotel Hafnia«. Det bliver nu meget, meget billigere for mig at leve.

Hvis Stenene kunde græde, græd de en Smule idag. Men Stenene kan ikke ‒ ligesaa lidt som jeg selv.

H. B.

Men ‒ lad os saa skrive og blive færdige.

For at »Det graa Hus«N kan følge efter.