Redaktion: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

[1899. 1. april] lørdag. [København]

Brev fra Bang, Herman til Hirschsprung, Aage

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2011/94; intet blyantsnummer. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Dateringen »1/4 99« er tilføjet med blyant, formodentlig af Aage Hirschsprung.

Bemærkninger Datering: den angivne ugedag i kombination med brevets sekundært anførte datering; denne er formentlig skrevet af Aage Hirschsprung ved modtagelsen af brevet.

Lørdag.

Kære Ven.

Sikken Ladning. Og saa er det tilmed fortræffeligt. Idag, imorgen og iovermorgen serveres Resten ‒ saa De har den ganske Genstand paa Tirsdag. Det er da flinkt, véd jeg. De maa give Bud'et 40 Kr. Naar jeg har givet min Oplæsning, skal De holde de 150 tilbage, som jeg fik, da jeg flyttede. Hvilken Dag er det, jeg skal til Selskab hos Dem?

Af »Grønne Henrik« fik jeg to første Dele ‒ og ingen anden. Her er den ene første tilbage. Lad saa Budet faa en anden i Stedet.

Deres Ven

H. B.