Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18990404001

Brev fra Bang, Herman til Hirschsprung, Aage (og J.L. Lybecker)

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2011/94; intet blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Dateringen »4/4 99« er tilføjet med blyant, formodentlig af Aage Hirschsprung.

Bemærkninger Brevet er stilet til »Hirschsprung eller Lybecker«, dvs. J.L. Lybecker, der var Aage Hirschsprungs kompagnon i ledelsen af Det Schubotheske Forlag; det indgik i den store samling breve fra Bang, som frem til auktionssalget i 2011 ejedes af Aage Hirschsprungs efterkommere. ‒ Datering: den angivne ugedag i kombination med brevets sekundært anførte datering; denne er formentlig skrevet af Aage Hirschsprung ved modtagelsen af brevet.

Tirsdag.

Kære Hirschsprung eller Lybecker.

Jeg er saa nervøs, at jeg kun med Møje kan skrive disse Ord.

Men her er næstsidste Sending og paa den mærkes, Gud være lovet, ingen Nerver. Det anede mig jo nok, at dette vilde blive en af mine rankeste Fortællinger. For rank er den.

Paa Torsdag Morgen faar De Slutningen. Saa sæt væk. Naar den Bog altsaa er færdig, tager jeg strax fat paa »Huset«.

Giv ‒ trods Deres Rædsel ‒ Budet 40 Kr. De maa holde det tilbage ved min Aftenunderholdning. Men jeg har ikke en Øre.

Hvis denne Bog blev en Sukces.

H. B.