Redaktion: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
næste

[1899. 15. juni] torsdag. Helsingør

Brev fra Bang, Herman til Hirschsprung, Aage

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2011/94; intet blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Dateringen »10.6.99« er tilføjet med blyant, formodentlig af Aage Hirschsprung.

Bemærkninger Den angivne ugedag kan ikke passe med brevets sekundært anførte datering; den foreslåede datering formodes at ligge inden for det tidsrum, hvor Bang opholdt sig som gæst på teaterdirektør Severin Abrahams’ landsted.

Helsingør

Villa Skrænten.

Torsdag.

Kære H.

Da jeg skal til Byen Lørdag og ingen Penge har, beder jeg lægge en Tikroneseddel i en Konvolut og sende mig den strax. Sofie skal da Lørdag Eftermiddag saa snart Johan er kommen, bringe Dem dem sammen med de andre Penge.

Men send dem strax, da jeg ellers ikke kan komme til Byen.

Deres Ven

Herman Bang.