Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18990822001

Brev fra Bang, Herman til Houmark, Chr.

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4264, 4to.. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Bang var indlagt på Assens Sygehus 1.7.-26.8.1899. Efter én dag i København rejste han søndag 27.8.1899 til Behrendts Hotel i Middelfart; Bangs psykiske krise var foranlediget af hans skibbrudte forhold til Fritz Boesen.

Assens. 22.8.99.

Min kære Houmark.

Tak for Deres Brev. Paa Søndag tager jeg til Silkeborg, hvor Lægerne tror, der er noget Læ for mit Bryst. Og naar jeg nogenlunde kan ‒ aa, Gud bedre det ‒ gaar derpaa Vejen til København og.... Teatret. Det vil ikke vare længe, mit Arbejde paa Teatret. Men optage det maa jeg. Man maa, min Ven, undertiden segne paa sin Post.

Levvel, kære Houmark, og bring Fru Rée mine hjerteligste Hilsener.

Deres Ven

Herman Bang.