Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19000100001

Brev fra Bang, Herman til Brandes, Edvard

A København, Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 447. Brev, 3 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Dateringen ligger mellem oktober 1899 og april 1900, den periode da Bang boede i Frederiksborggade 31.

Frederiksborggade 31. Onsdag.

Kære Dr: Brandes.

Hr. Fritz Boesen vil bringe Dem eller har bragt Dem et Skuespil med Bøn om at læse det. Han har selv, uden Tilskyndelse, ønsket, at De skulde gøre det. Jeg beder Dem nu gøre det, saasnart De finder Tid. Det er svært for mig at dømme uhildet om det Skuespil. Men skrevet af en Mand paa 22 Aar er det i alle Fald mærkeligt. Og der vil møde Dem adskillige Overraskelser under Læsningen. Bedre og skarpere Indblik i de tyveaariges Følemaade kunde De idetmindste ikke faa ‒ det kan jeg forsikre Dem. Ja, hvor Verden gaar fremad.

Jeg beder Dem ikke med noget Ord berøre disse Linjer overfor Boesen, der ønsker at staa saa ganske selvstændig i hele denne Sag.

Lad mig tilføje, at jeg først i næste Uge ‒ ti jeg har hidtil haft det saa rent skidt ‒ kommer til Dem for at tale om Maaden, hvorpaa jeg kan afskrive min Gæld til »Politiken«. En Maade maa dog findes. Desværre har jeg det, som sagt, skralt.

Deres hengivne

Herman Bang.