Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19000101001

Brev fra Bang, Herman til Hirschsprung, Aage

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2011/94; intet blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Nytaarsdag 1900.

Kære Hirschsprung.

Et lykkeligt Aar for Dem, for Lybecker og for Forlaget. Har De i en Krog af Deres Sjæl et stille Ønske, saa gid det maatte blive opfyldt ‒ saa sjældent opfyldes dog de menneskelige Ønsker.

Vil De give Bud'et ét Eksemplar af »Det Hvide Hus« samt Numret af »Vort Land« med Juleaftenskapitlet og de Digte, jeg bestemte skulde indføjes i Bogen. Som jeg, i sin Tid, syg rettede »Ved Vejen«, vil jeg nu begynde lidt Arbejde med at gøre »Huset« færdigt. Saa er det gjort.

Frøken Sofie er rejst. Hun har gjort mig meget Ondt ‒ hvad der egenlig var overflødigt.

Mit Befindende er lidt bedre. Jeg maa nu atter se lidt Mennesker.

Kommer De snart?

Vil De give Bud'et de 50 Kr. De 50 fik jeg jo forleden til Frøken Sofie.

Jeg vil saa gerne vide, hvordan det er gaaet med Salget af mine Bøger.

Deres Ven

H. B.