Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19000106001

Brev fra Bang, Herman til Hirschsprung, Aage

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2011/94; intet blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Dateringen »6/1 1900« er tilføjet med blyant, formodentlig af Aage Hirschsprung.

Bemærkninger Datering: den angivne ugedag i kombination med brevets sekundært anførte datering; denne er formentlig skrevet af Aage Hirschsprung ved modtagelsen af brevet.

Lørdag.

Min kære Hirschsprung.

Hermed det rettede »Hvide Hus«. De vil maaske sige ‒ eller i hvert Fald tænke ‒ at disse Rettelser er til liden Gavn. Men De tager fejl. Der maatte bringes mere Sammenhæng mellem Bogens første og sidste Halvdel. Ellers vilde senere Mennesker sikkert opdage Husets Bygnings-Brøst. Nu tror jeg, vi trøstigere kan overlade den til ‒ ‒ »Eftertiden«.

Sig mig, paa hvilket Forlag er Oversættelsen af Lombrosos Bog om Sindssyge og Forbrydelse udkommen?

Herman B.