Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19000400001

Brev fra Bang, Herman til Brandes, Edvard

A København, Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 447. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Dateringsforslaget bør måske gøres bredere. Bangs nye tilknytning som fast bidragyder til Politiken begyndte i april 1900.

Mandag.

Kære Dr: Brandes.

Jeg har saa længe søgt om en Form for hyppigt at skrive tyve Linjer i »Politiken«. Nu tror jeg at have fundet én. Vi talte en Gang om Telegrammerne, som ingen læste og som dog alle serveredes i Bladet.

Jeg tænkte nu: foreløbig daglig at udhæve et og med Petit at skrive en Randbemærkning.

Hvad mener De?

Jeg kan jo nu skrive nogle Stykker paa Prøve.

Naar jeg i saa »vigtig en Sag« ikke kommer selv, er det, fordi jeg ikke ret vel taaler at gaa ud.

Deres hengivne

Herman Bang.