Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19000807001

Brev fra Bang, Herman til Hirschsprung, Aage

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2011/94; intet blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Dateringen »8/8 1900« er tilføjet med blyant, formodentlig af Aage Hirschsprung.

Bemærkninger Datering: den angivne ugedag i kombination med brevets sekundært anførte datering; denne er formentlig skrevet af Aage Hirschsprung ved modtagelsen af brevet.

Hørsholm. Tirsdag.

Kære Hirschsprung.

Tak for Pengene.

Ikke véd jeg, hvad det skal blive til. Lægen forbød mig simpelthen at tage til Byen.

Gulmann har spurgt mig, om De ikke vilde have en Oversættelse af Constants Adolphe i Deres Bibliotek. Jeg synes, at Idéen er udmærket. Brandes taler jo ogsaa vidt og bredt om den Bog i sine »Strømninger«. Og nu skal Gulmann være Redaktør af »Illustreret Tidende«, som kan gøre Forlaget mange Tjenester.

Vil De svare mig med et Par Ord.

Deres hengivne

H. B.