Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19000911001

Brev fra Bang, Herman til Pålsson, Astrid

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 5152, 4to. Det 10. brev. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Øverst til højre med blyant og i fremmed hånd: [12/9-1900] , formodentlig skrevet af en ansat på Det Kgl. Bibliotek som en afskrift af poststemplet. Denne dato var imidlertid en onsdag.

Bemærkninger Den tilføjede blyantsdato refererer antagelig poststemplet på brevets kuvert, der ikke er bevaret; Det Kgl. Biblioteks håndskriftsamling havde tidligere den vane at destruere nyerhvervede breves konvolutter.

Tirsdag.

Kære Astrid.

De gør Dem absolut intet Begreb om, hvor Deres Besøg gjorde mig trist. Hvad er det dog for en Ulykke, der, som det synes, ubønhørligt vil, at jeg skal fjernes fra de faa Mennesker, der virkelig staar mine Tanker nær? Og det var dog idag, som stod en Mur imellem os. Om jeg kunde sige Dem, hvor det piner mig. Jeg ved, at jeg kun har de bedste Tanker for Dem ‒ alle de bedste og slet ikke andre.

Mit Venskab, kære Barn, er saavist ikke meget værd. Men alligevel ‒ De, Astrid, staar dog saa ene, at selv et stakkels Venskab som mit kunde have lidt Værd. Mon ikke?

Deres Ven

Herman Bang.