Herman Bangs Breve: 19001003001

Onsdag.

Kære Hirschsprung.

Jeg maa besvære Dem med en Forespørgsel i Anledning af Meddelelsen i Deres BrevN om, at der var krediteret mig 500 Kr. paa min Konto som Honorar for den nye Udgave af TineN.

Er det virkelig Deres Mening, at 500 Kr. skulde være Honoraret for den 16-17 ArkN store Bog, hvoraf første Oplag var udsolgt til sidste Eksemplar?

De vil maaske svare mig, at jeg jo nøjedes med 500 Kr. for den nye Udgave iforfjor af »Ved Vejen«N. Men Forholdene laa den Gang helt anderledes. Af »Ved Vejen« opkøbte De af et andet ForlagN et stort Restoplag. At De, tiltrods for at Bogen ikke var udsolgt, vilde foranstalte en ny Udgave, var en Chance, De gav mig og til Gengæld for hvilken jeg fandt det saare rimeligt at nøjes med et megetA beskedent Honorar.

Men »Tine«, som var udsolgt og som jeg vilde faa 8-900 Kr. for ved et ganske almindeligt Oplag paa 1000 Eksemplarer ‒ hvorfor i Alverden skulde jeg dog nu sælge den for 500 Kr. til en Udgave i 3000 Eksempl? At De har ønsket en illustreret Udgave, skal jeg dog ikke bøde saa mange Penge for. Hvordan vi saa betragter Sagen, forbliver det meningsløst at honorere mig med 500 Kr. Efter almindelige Forlagsregler, til hvilke jeg for mine fremtidige Bøgers Vedkommende strictement vil holde mig, skulde Honoraret være 150 Kr. pr. Ark... Tages skyldigt Hensyn til Deres Udgifter til Tegninger, Reproduktion af disse og den noget dyrere Trykning, vilde dog Honoraret aldrig kunne mere end halveres og vilde da blive godt 1200 Kr. Og De byder mig 500 Kr. ‒ ‒ hvad der vil sige 30 Kr. pr. Ark. Dette kan jeg dog umuligt finde mig i. Saa meget mindre, som De dog, kære Hirschsprung, bedst véd, hvor gode Betingelser, Forlaget ejer, naar jeg er død. Jeg burde vel derfor have dem saa gunstige som muligt, mens jeg levede.

Jeg venter derfor at høre fra Dem, at Deres Honoraransættelse har beroet paa en Misforstaaelse.

Deres hengivne

Herman Bang.