Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19001224001

Brev fra Bang, Herman til Hirschsprung, Aage

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2011/94; intet blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. På brevets bagside har Aage Hirschsprung med blyant skrevet en kladde til sit versificerede svar til Bang i fem linjer: Svar: / Som Aarene, Pengene svinder, / Udmøntede de bliver til »Minder«; / De tager i Sølv, men giver i Guld, / Et lykkeligt Nytaar ‒ en glædelig Jul.

Min kære Ven ‒

her er jeg igen.

Ti Pengene svandt,

de randt, forsvandt.

Det er sandt.

Jeg derfor bønligst

om »tyve« beder

Gud naade »Eder«

og skænke en glædelig Fest

med Freden som Gæst

for Forlag og Hus og for Hjem

og for Dem.

Juleaftensdag 1900.

Herman Bang.