Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19011003002

Brev fra Bang, Herman til Heise, Oluf

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 799. Brev, 2 sider. Sekretær [ikke dr. Torrild]; underskriften har Bang skrevet selv.

Bemærkninger Brevet må være fejldateret; sandsynligvis har Bangs sekretær glemt at skrive et 2-tal. ‒ Bang opholdt sig september-november 1901 i Aalborg og var i oktober patient ved dr. Torrilds nerveklinik i byen.

Aalborg d. 3-10-1901.

Kære Hr. Heise.

Hermed de sidste Korrekturark.

Saa er det altsaa forbi. Og jeg har nu kun det ene Ønske, at Forlaget vil fremskynde Udgivelsen. Uagtet jeg har bedt derom, har jeg endnu ikke modtaget en tredje Korrektur paa første Ark, skønt den skete Tilføjelse deri var meget vigtig for hele Bogen.

Jeg takker Dem endnu engang Hjertelig for al den Ulejlighed, som Di har haft med denne Bog og alt det øvrige.

Med de Hjerteligste Hilsner til Deres Frue er jeg Deres

Hengivne.

Herman Bang.