[1902. 3. februar.] mandag. [København]

Mandag.

Kære Nansen.

Du modtager dette gennem Heise, fordi det er et Løfte, at alt maa gaa gennem ham. Helst vilde jeg komme for at tale med dig. Men Hirschsprung har nu i Løbet af et Aar tre Gange gjort mig dødssyg – og i en Samtale vilde alt det komme op, som berører Hirschsprung, alt det, hvorpaa min Læge endogsaa forbyder mig at tænke.

Jeg modtog i Lørdags Aftes en Opgørelse fra Gyldendalske Boghandel, hvorefter jeg skylder 1200 Kr: Man vil vanskelig finde en tristere Illustration af Forholdet mellem mig – og den Forlægger, jeg endnu ikke har gavnet for en dansk Skilling. Jeg føler dybt det saare ydmygende i min Stilling, som jo ikke kan forandres, før Hr. Hirschsprung har sagt sit sidste Ord – jeg har intet mere at sige – og vi ved, hvad Hr. Heise jo haaber, om idetmindste "Det graa Hus ", "Det hvide Hus " og "Liv og Død " kan reddes over paa "Det Gyldendalske Forlag". Af disse Bøger er jo idetmindste "Det hvide Hus" blevet en Publikumsbog – Publikum har næsten altid saa fin en Smag – og vil sikkert gaa godt i nogle Aar.

Men vi véd jo intet og Hirschsprung skynder sig ikke med at lade os noget vide.

Dobbelt ydmygende bliver min Stilling, fordi jeg idag maa bede om et fornyet "Forskud". Jeg har opsat dette til idag, fordi jeg haabede at faa mere Manuskript færdigt – et Manuskript, som jeg har dikteret trods min Sygdom og Træthed for idetmindste at vise min gode Vilje til ikke at tage nogen Skilling uden at arbejde derfor. Men nu tør jeg ikke sende dig det før en ny Gennemlæsning og at gennemlæse, hvad jeg har skrevet, volder mig altid en urimelig Angst. Alligevel maa jeg bede om dette Forskud – trehundrede Kroner x) – idag, da det er den yderste Frist og uendelig nødvendigt .... Forlaget behøver ikke at tro, at dette skal blive ved. I de næste tre Maaneder lever jeg af Oplæsninger alt, mens jeg skriver. Men disse trehundrede er mig nødvendige og nu for at formindske mine Udgifter for lang Fremtid.

Dig beder jeg oprigtigt tilgive, at jeg saaledes falder dig til Byrde med Ting, der maa være dig vanskelige eller rentud pinagtige.

Min næste Roman, som jeg maa skrive i Sommer, skal hedde "Mikaël" og er i min Hjerne færdig. Men gerne vilde jeg først skrive en Fortælling "Ravnene ", som i Bogform kunde gaa ud sammen med "Julegaver ". Men hvordan blive færdig, naar jeg i de næste tre Maaneder har fem og tyve Oplæsninger?

Vil du ikke sige mig to Ord om min ArtikelN om Georg Brandes, om du syntes, den var noget Pjadsk. Min Angst stiger for hver Linje jeg skriver.

Din hengivne

Herman Bang.

Hvis det altsaa kan ske – hvad det maa – da send Pengene op til Heise.

x) Jeg har regnet det ud, at jeg kan ikke nøjes med mindre.