A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 795. Brev, 1 side; brevets venstre kant er senere blevet perforeret med to huller i en hullemaskine, således at brevet har kunnet sættes ind i et ringbind. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.
Bemærkninger Bertha Holst (1881-1929) var 1901-05 leder af en skole i Rørvig. Bang opholdt sig en række uger i marts-april 1902 som rekonvalescent i Frederikssund. Det er tænkeligt, at han en dag i denne periode har aflagt besøg hos sin nièce i Rørvig.