Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19020311001

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Dagmar

A København, Rigsarkivet, Privatarkiv 5866: Dagmar og J.A. Lemming, A.II; intet blyantsnummer. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Bang opholdt sig i marts-april 1902 som rekonvalescent i Frederikssund, hvor han skrev på sin bog Ravnene og påbegyndte arbejdet med romanen Mikaël . ‒ Dagmar [Neergaard] Lemming havde 16.8.1898 giftet sig (hendes andet ægteskab) med godsejer Jens Andreas Lemming, Skousboegaard ved Viby Sjælland

Frederikssund. 11.3.1902.

Kære Ven.

Det er mig desværre umuligt at svare paa disse Spørgsmaal. Jeg har ingen ret Mening om dem; og min stakkels Hjerne er for Tiden altfor træt til at danne sig nogen.

Saa tilgiv, at jeg fra denne Krog, hvorhen jeg er flygtet, sender »Papiret« ubesvaret tilbage.

Naar mon vi ses? Jeg har det saa inderligt ilde.

Deres Ven

Herman Bang.