1902. 17. marts [mandag]. Frederikssund

Frederikssund. 17.3.1902.

Kære Fru Hegel.

Desværre, det synes, som skulde jeg aldrig komme til SkovgaardN. Jeg er jo slet ikke i København men gemt her i denne lille Krog, hvorhen min Læge har sendt mig, for at jeg skulde have Fred og en fuldkommen Ro. Altfor mange af de usalige Oplæsninger slog mig i Februar helt til Jorden, og det var kun med den sidste Rest af mine Kræfter, jeg »optraadte« ved Prinsesse Maries Fest, hvad jeg syntes var nødvendigt, inden jeg overgav mig.

Nu har jeg det her lidt bedre. Men rejse til København og derfra atter tage til Skovgaard tør jeg ikke. Saa blev jeg nok daarligere igen. Og jeg vilde saa uendelig gerne være rask for at begynde paa én af de to Bøger, som støjer i mit Hoved.

Men Tak til Dem og til Deres Mand, fordi De tænkte paa mig. Jeg sender »Det Hvide Hus« og »Det Graa Hus« med. Naturligvis har De dem. Men alligevel ‒ de skulde betyde en Tak, selv om den er aldrig saa kejtet.

De hjerteligste Hilsener til Deres SøsterN.

Deres hengivne

Herman Bang.