Redaktion: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

[1902. 10. april], torsdag. [Frederikssund?]

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 218. Brev. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Dateres i forhold til Peter Nansens brev til Herman Bang, 10.4.1902. Med otte daglige postombæringer i København kan brevet på én dag sagtens være nået fra Frederikssund og udbragt i København, og Nansen kunne derfor sende sit svar den samme dag.

Torsdag.

Kære Nansen.

Jeg maa fortælle dig noget Glædeligt – der er saa lidt glædeligt, naar det drejer sig om mig – :

Du véd, jeg skrev i Sommer en "Roman" for at kunne leve og faa "Det Graa" færdigt. Den var til "Skandinavisk Bibliotek" og hedder jo "Sommerglæder". Jeg var saa bange for, at den ikke var god. Men nu har jeg gennemarbejdet den og Hans Tegner har læst den og synes, den er saa god, at han vil illustrere den. Og det synes jeg er rart. Bojesen syntes nu strax, den var saa udmærket, at han gav mig en Masse Penge for den – for at eje den i fem Aar.

Herman.