13.4.1902.
Min kære Ven.
Ja, mine Tanker har været hos Dem siden imorges og de har vandret gennem de lange Aar, hvor vi har været hinandens gode Venner, og de har ønsket Erna alt, alt det Bedste. Hvor besynderligt at sé dem blive voksne, som vi saá fødes ‒ og saa at vide, at nu skal de derud i Livet og fange Sol og dukke Hovedet mod Storm ‒ ‒ nu skal de ud at leve.
Hvis vi ikke kan bede for dem, kan vi dog idetmindste haabe for dem og værne om dem, saa længe det er os forundt.
Lev vel, min Ven. Hilsener til Deres Mand
fra Herman Bang.