Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19020800003

Brev fra Bang, Herman til Houmark, Chr.

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4685, 4to; uden blyantsnummer. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Bang opholdt sig i anden del af august 1902 dels i sommerpensionatet Rungstedgaard, dels i Vedbæk Hotel.

Rungstedgaard. Mandag.

Min Ven.

Jeg er sygere end nogensinde. Jeg opgiver det vist snart. Dette Brev fik jeg fra Boesen. Han har ikke én Øre. Jeg ejer kun 70 Øre. Faa paa »København« tyve Kroner og afsend dem strax i rek: Brev, uden Ord.

Gør mig denne Venskabstjeneste. Maaske er det den sidste.

Herman B.

Telegrafér mig, naar det er sket.