Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19021009001

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 25. Brev. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Sarah Bernhardts tre uger lange gæstespil på Folketeatret i København begyndte 6.10.1902.

Torsdag.

Kære Ven.

Nu skriver jeg hver Dag paa "Ravnene ". Her er noget Skidt, jeg har skrevet til Almanaken "Danmark". Jeg fik Bestilling paa en Novelle, der "skulde handle om et Frieri og ikke maatte være over en Side".

Alors – –!

Nu kan du jo gemme den.

Hvor Skade, du ikke saá Hamlet . Det er den eneste Hamlet, jeg har sét, som var et Menneske. Det er et utroligt Fruentimmer. Jeg havde saa mange morsomme Ting at fortælle dig.

Din hengivne

Herman Bang.