[1902. 17. november] mandag. [København]

Mandag Morgen.

Kære Hegel.

Det er svært at takke for saa meget, som De har gjort for mig. Ti en Tak siger i og for sig intet.

Men jeg er i Besiddelse af nogen Hukommelse og jeg plejer at huske.

Derfor haaber jeg, at kommende Dage nu, hvor det glædelige er sket, at jeg som ved et Under har faaet nogle af mine Kræfter tilbage, skal vise Dem, at jeg føler mig som et inderligt Led af Deres mægtige Foretagende.

Desværre, jeg har været sygere end man vidste. Og jeg, der ikke kan fabrikere Bøger, har hidtil ikke kunnet gøre andet end forbedre mine gamle Bøger ‒ men nu er jeg saa vidt, at jeg igen kan »digte«. Og skal digte løs.

Med de hjerteligste Hilsener til Fru Hegel

Deres hengivne Herman B.