1902. 27. november. [torsdag]. København

Gml. Kongevej 25, 27-11-02.

B.N

Kære Nansen.

Ja, det med Uroen er naturligvis rigtigt, naar Du siger det. Men maa man ikke gøre en Bog akkurat som den er tænkt? Og denneN er tænkt som skullende virke i et éneste Aandedræt.

Hermed slutter "Ravnene ". Jeg kan jo ikke vide, om den er lykkedes. Men ét er der i den – som ikke findes i "Sommerglæder" – et Par nye Mennesker. Hvor den hist og her synes forsvovlstikketN, gør jeg den altid fyldigere ved et Par Streger under Korrekturen.

Vil Du have Manuskriptet? Jeg mener til Erindring.

Vist er det, at jeg for Din Skyld har underkastet mig disse Døgns Strabadser. Jeg forstod vel, at det kunde berede Dig Ubehag, naar der hos Hegel ingen Bog udkom i Aar. Men sikkert skriver jeg nu ikke flere af den Slags Bøger.

Nu maa "Michaël " skrives. Lægen sagde forleden, at saa blev jeg syg igen. Men det faar ikke hjælpe. Den, som ikke yder sit yderste, yder intet.

I Anledning af mit hurtige Arbejde maa Forlaget tilstaa mig en Hædersgave, stor 30 Kr, som bedes medgivet Rasmussen N.

Korrekturene skal Du nu have inden SøndagN.

Din

H.B.