1903. 18. august [tirsdag]. Marienlyst

Marienlyst. 18.8.1903.

Kære Fru Hegel.

Jeg skriver til Dem, hvad De maa tilgive mig, fordi jeg ikke tør skrive til Hr. Hegel.

Hr. Hegel har altfor megen Ret, naar han for et Par Maaneder siden skrev til mig, at jeg skyldte Forlaget saa mange Penge. Men hele Vinteren overholdt jeg den gjorte Aftale. Først her er Pengene gaaet nedA. OgA haabe det er min Læge, som fordrede, at jeg skulde bo her, hvis jeg skulde skrive en stor Roman. Hvis jeg ikke havde følt, at jeg her vandt hele min Evne tilbage og at »Mikaël« kunde blive til, var jeg rejst for længe siden. Men da jeg fornam, at Arbejdet skred og at min Bog ‒ der vel er min største, i det mindste dens Tanke ‒ voksede, blev jeg. For at vinde Penge maatte jeg ofre de sidste fjortenA Dage. Jeg rejste til alle Kystens nordlige Kroer og læste op og fuldt var der. Men naar jeg skal betale Leje, Vogn, Tjener o:s:v:, kommer der ikke megetA ud af Salget i en Krosal. Saa gav jeg, atter for Pengenes Skyld, en Aftenunderholdning herN. Men da Himlen aabnede alle Sluser hele Dagen, maatte jeg fylde Salen med Fribilletter ‒ og jeg havde intet vundet for de fem Dage, jeg havde anvendt paa PrinzivalliN.

Og nu beder jeg kun om at maatte komme hjem for at faa »Mikaël« færdig.

Jeg maatte for at kunneA skrive »Det graa Hus«, levere Bojesen et Bind ‒ »Sommerglæder«. Jeg kan ikke gøre dette Kunststykke om igen. Og »Mikaël« ligger mig dog uendeligt mere paa Hjerte end »Det Graa Hus». Hvis vi ikke spilder en Dag længere, kan jeg gøre »Mikaël« færdig ‒ og efter den kan jeg leve længe på Oplæsninger.

Men denne Bog maa være færdig.

De vil sige mig, at Forlaget har betalt mig et Aar for at skrive den. Ja ‒ men først her fik jeg de Nervekræfter, som var nødvendige. Og nu maa den skrives og jeg maa hjem for, indelukket, at skrive løs.

Men dette koster Pengene.

Jeg skylder jo Forlaget 15,000 i dette Øjeblik. Deraf var de 8000 til Schubothe og med Sikkerhed i alle mine Bøger paa Schubothes Forlag; de 7000 er til Gyldendal og deri indbefattet min Rejse til Paris for Mikaëls SkyldN. Men disse 7000 vil dog nu forringes baade med Honoraret for »Ludvigsbakke« og Honoraret for »Mikaël«, hvilken Bog vil blive c: 27 Ark. Saa om tre Maaneder skylder jeg jo ikke saa meget. Og Nansen har desuden snart Manuskript nok til et Bind NovellerN.

Saadan er det.

For at komme herfra ‒ og betale min Læge for hele Sommeren o:s:v: og min Søster 150 i Husleje for i Sommer ‒ maa jeg have femhundrede Kroner og for at skrive uden Afbrydelse i to Maaneder 600 Kr:, 150 Kr: hver fjortende Dag... Det er mange Penge. Og forA Dem, kære Fru Hegel, som har hørt saa megen Forfattersludder, lyder det maaske som noget ud i det Blaa. Det er det dog ikke. Jeg maatte herhen, saa syg jeg var. Nu gælder det om at skabe et stort Værk ‒ i alle Fald saa stort som nu jeg kan. Men skal jeg afbryde ved at læse op, kan jeg ikke blive færdig.

Tro nu ikke, at det har været mig meget let at skrive dette. Og bed Hr. Hegel idetmindste ikke være vred over det.

Men Svaret beder jeg om saasnart ské kan. Ti Tiden er saa kort. Og for »Mikaëls« Skyld vilde jeg helst rejse idag.

Ja, nu har jeg skrevet som det er.

Deres hengivne

Herman Bang.